![]() |
Hvad min kollega skrev som fordord: ( Trykt i Katte Magasinet 1998)
Vi vil gerne på ferie én gang om året.Men så skal vores dyrebesætning jo passes, tillige med vores hus og have.Vi plejer at finde en person som elsker dyr, og som ikke bor i hus i forvejen, da det så måske vil være lidt rart i ca 14 dage at have "dyrepark" og eget hus.
Det er som regel lykkedes os at finde en i vennekredsen, der gerne ville bo hos os og passe det hele. I sommeren 98 var det en af mine arbejdskolleger, som ikke har hverken kat eller hund i forvejen og som bor i lejlighed, vi fik lokket til at være dyrepsser, mens vi var på ferie i det varme Østfinland.
Da vi kom hjem, kørte vores c med følgende dagbog, skrevet af Conni-dyrepasser på vegne af min unge burmeser Smuttie.
Husholdet rummer udover Smuttie også gamle Fede-mis, Minus, Daisy og hendes to killinger My og Titan, 5-6 uger og i "killingegård" fra pasningstidspunktets start. Alle burmesere. Derudover er der moppen Pølse.
Conni boede p¨vores søn, Rasmus’ værelse, hvor der normalt ikke er katte om natten.
Venligst Heidi Rosberg.
Katteøjne
2 uger set med en smuk kats meget smukke øjne.
28.06.98
Forladt af hele familien, og overladt til hende. Jah, hun prøver skam at indynde sig, smisk smisk "kissemis", - bvadr, den hopper jeg ikke på! Killingerne og min mor er lige til at blive flov over, de har allerede accepteret hende og kravler rundt på hende. Og Pølsehunden, - hvor dum kan man være? Han går ovenikøbet tur med hende!! Føj for en vendekåbe! Heldigvis er Minus og "hende den fede" ikke så indsmigrende!
29.06.98
Nå, OK, hun har da i det mindste forstand nok til at komme med mad engangimellem. Selvfølgelig er hun uretfærdig og tilgodeser de små unger med lækker vælling, fisk og lever, mens jeg kun får "det tørre" og så den smule, ungerne levner. Ikke underligt, at de absolut skal hoppe op i sengen og lege "vild kat" med hende. Nå, men så banker jeg dem også lige indtil min mor bliver sur!
Tænk, nu er jeg helt alene om at være "imod". – Ja d.v.s, jeg kom jo til at hoppe op i sengen til hende i aftes, men det var Minus der lokkede, - og jeg ville aldrig have givet mig til at spinde, hvis ikke han var startet!!
30.06.98
Desværre kom jeg til at dumme mig. Det kan selvgølgelig
også ske for en meget klog kat. Jeg hoppede op i sengen til hende og kom
ovenikøbet til at spinde. Jeg vil lægge en stor del af skylden på Minus, for det
var meningen, at han skulle være der før mig, men han snorksov,- og så var
sakden sket! Heldigvis nåede jeg at blive sur, da hun smed os ud af værelset.
Ingen andre sprotesterede, så jeg føler mig lidt alene.
Åh hun har også så travlt med at kurere hende den lille forkælede, som hun kalder "MY". Ja, ja, måske har den lille lidt ondt i maven, - men så meget fokusering på hende, er vel lidt overdrevet?
Jeg sidder i alt fald og synes, at det måske er lige lovlig meget, at ringe til dyrlægen for den smule, - mor ordner desuden på fineste vis den affære, og sletter alle spor. Det er sådan set i orden, at hun er i værelset, hvis hun ikke blandede sig i min opdragelse af de små, men hun synes da, at jeg er dygtig, når jeg overtager mors arbejde og vasker og pudser!
01.07.98
OK, alle kan tage fejl! Jeg indrømmer , at både Minus, Fede-mis og jeg åbnede døren til Rasmus’s værelse sidste nat, uden at hun blev særlig sur, ikke engang selvom jeg blev nødt til at skubbe til hende flere gange, for at få hende helt vågen, så hun kunne kæle med os. Den eneste gang hu så sur ud var, da jeg var kommet til at fræse op på Rasmus' reol, og vrælede højt, fordi jeg ikke turde hoppe ned!
Hun er efterhånden helt god til at lave mad til My og Miss Titan, men hun har ikke meget fantasi. Nu har hun endelig opdaget. at der mig der har ret til at spise æevningerne. Det er lidt irriterende at Miss Titan er så god til at spise slev, hvorimod My pliver proppet med "håndkraft". Hun siger, at hun er sådan en yndig lille killing, der absolut skal være rask,- så derfor skal hun have medicin.
I dag har vi virkelig gjort noget for at underholde hende. Vi havde alle tre sovet hos hende igen , men i nat havde vi næsten ikke skubbet til hende. Men kors, hvor blev hun overrasket, da begge små unger lå i killingekurven sammen med mor. Det tog hende en del tid at finde ud af, hvordan de var havnet der Først troede hun minsanten at de selv kunne hoppe over "hegnet", bar fordi My havde givet opvisning i højdespring, da hun "puttede" dem for natten. Men tilsidst fandt hun ud af , at de var hoppet ud af hullet på "fødekassens" tag. Da hun var på vej til arbejde, viste My hende , at hun så let som ingenting kunne komme ind i "voksen-tissebakken", selvom der var lavet et tungt forhæng. Altså måtte forhænget op på taget
Minus gik en tur med ind til de små forkælede i dag,- men han kom hurtigt ud igen, da han så hvor sure de var:
Så var det Minus tur til at underholde med sit "pist væk" nummer. Hun kunne ikke finde ham, selvom hun ledte og kaldte,- men desværre kunne Minus ikke holde ud at "være gemt", da hun raslede med madspanden.
Da vi heller ikke syntes at hun skulle kede sig, når hun kom hjem fra arbejde, havde vi åbnet skabsdøren og taget tæpper og tasker ud på gulvet. Vi havde også rullet løberen fint sammen til en pølse, men så lå vi også alle tre sødt på Rasmus' seng, da hun kom hjem. Nu følte mor sig overset, så hun fandt på at at se sit snit til at stikke ud i haven, da hun ville lukke Pølse ind. Men nu sidder vi to sammen ved pc'en og slapper lidt af!
02.07.98
I dag har vi virkelig gjort noget for at undeholde hende. Vi havde alle tre sover hos hende igen, men i nat havde vi næsten ikke skubbet til hende. en kors hvor blev hun overrasket, da begge små unger, lå i killingekurven sammen med mor. Det tog hende en hel del tid at finde ud af hvordan de var havnet der.
Først troede hun minsanten, at de selv kunne hoppe over "hegnet", bare fordi My havde givet opvisning i højdespring, da hun "puttede" dem for natten. Men tilsidst fandt hun ud af, at de var hoppet ud af hullet på fødekassens tag. Da hun var på vej til at gå på arbejde, viste Miss Titan hende, at hun så let som ingenting kunne komme ind i "voksen-tissekakken", selvom der var lavet et tungt forhæng. Altså måtte forhænget op på taget!
Minus gik en tur med ind til de små forkælede i dag, - men han kom hurtigt ud igen, - - og så var det Minus's tur til at underholde med sit "pist væk "nummer. - Hun kunne ikke finde ham selvom hun ledte og kaldte, men desværre kunne Minus ikke holde ud at "være gemt", da hun raslede med madspanden.
Da vi heller ikke syntes, at hun skulle kede sig når hun kom hjem fra arbejde, havde vi åbnet døren til WC'et, åbnet skabsdøren og taget tæpper og tasker ud på gulvet. - Vi havde også rullet løberen fint sammen til en pølse, - men så lå vi også allesammen sødt på Rasmus's seng, da hun kom hjem. - -Nu følte mor sig overset, så hun fandt på at se sit snit til at stikke ud i haven, da hunville lukke Pølse ind.
Men nu sidder vi to sammen her ved PC'en og slapper lidt af.
03.07.98
Vi gør altså alt muligt for at underholde hende. Vi sover alle tre hos hende hver nat. Hun gider ikke engang lukke døren mere, så det er rigtig, rigtig hyggeligt. De små forkælede deltager også aktivt i underholdningen.
De lå atter til morgen i pilekurven sammen med mor, og i dag var hulle i kasse stadig tildækket. Nej, hvor hun undrede sig, men så satte hun My ned i "indhegningen". Hun bliver helt hysterisk når hun kommer derned,- og een to tre havde hun demonstreret hvordan man forcerer sådan en væg. Så nu skal de altså ikke derned mere. - Men det er stadig irriterende med al den forkælelse. Hende My får stadig lov til at spise af fingeren, selvom hun udmærket kan spise selv,- men hun siger , at der er fordi hun stadig skal have sin tablet, - og det er ovenikøbet kun 1/4 tablet, hun skal have! Da hun jo syntes, at vi var såååå dygtige, da vi i går have åbnet døren til WC'et og til skabet, - så gjerde vi det igen i dag!!! - - Hun er nu nem!
04.07.98
I dag har det ikke været nem at få fred nogen steder. Der skal støvsuges, vaskes, renses og pudses alle steder, - så man bliver helt stresset af at følge med i det hele.
Hun er også begyndt at "træne" de små forkælede i at se "den vide verden, så hun tog My og Miss Titan med ind i sofaen i stuen. Kors, hvor blev My hysterisk,-- så hun blev hurtigt returneret, - men Miss Titan syntes, at det var spændene. Jeg holdt naturligvis øje med hvad hun lavede. Jeg er vældig dygtig barnepige!
I dag var de små ååååååh så dygtige, at de kunne spise helt selv, da hun satte skålen med "fiskevælling" ned på gulvet. – Men får jeg måske ros, selvom jeg er den aller hurtigste til at være med ved skålen?? Nej, nej, - - væk med mig! Jeg ville endda havde tømt skålen helt! Jeg tror aldrig at jeg kommer til at forstå hende!
05.07.98
Nu er det blevet helt naturligt, at vi alle tre sover hos hende om natten. Vi sidder somend og venter ved døren, mens hun børster tænder. Det er også lidt sørgeligt, at min mor ikke rigtigt gider passe de "små forkælede". Hun vil hele tiden ud fra værelset, - men OK, så går hun derind i stedet for, og så går jeg med for at observere.
De små er nu blevet så store, at de bruger "voksen-tissebakken", og de bliver derinde meget, meget længe,- ja så længe at hun tror at det er fordi de ikke kan komme ud, - men det kan de. – Ja, og så synes hun jo, at de er ååååh så dejlige og sjov og kære og nuttede og yndige og dygtige og vilde. Så viser jeg hende, at jeg kan fuldstændig det samme som de kan!!
06.07.98
I da har jeg hjulpet rigtig meget med at tømme tissebakkerne,- det er jo nemmere når man er to. Jeg hjalp med at vælte spanden med tisseklumperne, - og i forvejen havde jeg hjulpet med at vælte vasketøjskurven på badeværelset, hvor hun havde stillet sin toilettaske.
Ellers har vi næsten ikke lavet noget i dag. – Fedemissen hjalp med rengøringen, - - hun brækkede sig , - og så blev der tørret støv af på skabet!
07.07.98
I nat har jeg sovet under dynen hele natten, og Minus og Missen har ligget på hendes ben, - så det tog lidt tid at komme ud af sengen. Min mor vrælede og vrælede hos de små "forkælede", - men kom så også en tur under dynen. - Det er så hyggeligt!!
Inden hun gik på arbejde, syntes jeg lige at jeg ville vise, hvordan man åbner en dør,- så jeg prøvede at åbne ind til de små forkælede, - - men eet enkelt forsøg "gælder jo ikke"!
Hun var rigtignok spændt på at komme hjem for at se, om det var lykkedes senere, - - men det var kun for sjov! Vi åbnede i stedet til Rasmis’s værelse, og lagde os under sengen, - undtagen Minus der sov i snavsetøjskurven.
Minus kom i dag på besøg hos de små forkælede. Hun var nervøs for hvad han kunne finde på, så hun tog ham op på armen.
Mon ikke han blev meget forskrækket, da My kravlede op ad hendes bukseben og helt op på armen. Han hvæsede og spruttede, - og så kom han retur.
08.07.98
I dag har solen skinnet hele dagen. Minus og Missen kom i kattegården, og så kunne min mor og spurte inde fra de små forkælede, og helt ind i stuen. Det er dejligt at lege "vild kat" med sin mor!
Jeg spiste også en hel masse vælling + fisk i dag. Hun havde ganske vist givet det til de små forkælde, men da telefonen ringede, syntes jeg, at jeg da gerne ville give en hjælpende mund!
09.07.98
Nej hvor blev hun overrasket, da hun i dag kom hjem og så, de små forkælede sidde i vinduet og lege med gardinerne. Hvor var de dyyyyygtiiige!!
Nu har jeg siddet i vinduet hver eneste dag, og er ikke én eneste gang blevet beundret for det!! Hun er helt blind for deres fejl og mangler. Godt at de endnu ikke kan åbne døren selv!!
10.07.98
Puha, hvor har vi det forvirret i dag!- Ud i kattegården med Minus og Missen, Pølse ud i haven, selvom han hellere ville ligge i Rasmus’s seng. Mor og jeg, - og ikke mindst de små forkælede, blev lukket ud i køkkenet, - og tænk, - - der var vi i meget, meget lang tid. – Men der lugtede nu også godt da vi kom tilbage!
Hun virker lidt trist i dag, - - mon hun kommer til at savne os? OK, jeg prøver at trøste hende, så jeg sover selvfølgelig hos hende i nat!!